Møllevangen

Bydelen ligger i 8210 Århus V tæt på centrum umiddelbart vest for Vester Ringgade og Botanisk Have.

Bydelens bebyggelse er opført fra begyndelsen af 1940’erne og frem til slutningen af 1950’erne. Kvarteret består af en række etageejendomme i fire etager i gule eller røde sten. Der er ca. 1500 almene lejligheder og ca. 2650 beboere, heraf er ca. 400 børn. Der er fortrinsvis tale om mindre lejligheder.

Ejerforholdene er blandede, idet der både findes 1 ejendom udstykket i ejerlejligheder, 3 private udlejningsejendomme og 25 ejendomme tilhørende fire forskellige almene boligorganisationer; nemlig Boligkontoret Århus, Ringgården, Almenbo og Murersvendenes Stiftelse.
Der er ca. 200 meter til offentlig transport på Fuglebakkevej, Ringgaden eller Paludan Müllersvej. Indkøb kan foretages lokalt i kvarteret, Fakta og Rema1000 eller på den anden side af Paludan Müllersvej i ALDI eller Storcenter Nord.

Den lokale folkeskole er beliggende på Fuglebakkevej i gåafstand fra kvarteret (max 400 meter).

I 1994 påbegyndte vi boligsocialt arbejde i Møllevangen med udgangspunkt i legepladsen og især Fælleshuset på Peter Fabers Vej. Fælleshuset anvendes som mødested for lokale foreninger og lignende.

Det boligsociale projekt kørte indtil udgangen af 2013. Kvarteret var statisk set blevet socialt bæredygtig. Imidlertid stopper den boligsociale interesse naturligvis ikke. Fælleshuset som mødested fortsætter med bemanding og aktiviteter.

Boligforeningerne

?

Murersvendenes Stiftelse - har pt ingen hjemmeside

Almenbo

Afdeling 3

Byggeriet er i 4 stager. Bebyggelsen er opført i mursten i 1952. Afdelingen har 42 stk. 2-4 værelses almene boliger og 14 studieboliger.

I afdelingen er der B-ordning (vedligeholdelsesordning).

Til afdelingerne hører grillplads, legeplads og græsplæne.

Boligforeningen Ringgaarden

Afdeling 5, 6 og 10

Afdelingerne er opført mellem 1946 og 1958. Alle ejendommene er i 4 etager og bebyggelserne er opført i mursten (fuldmuret). Køkken, bad, facader mm. er renoveret inden for de sidste 10 år.

Ejendommene rummer 426 1 – 4 værelses almene boliger, heraf 4 handikapegnede. Alle har vedligeholdelses konto (B-ordning).

Til afdelingerne hører grillplads, legeplads og græsplæne. Afdelingerne har indrettet flere møde- og selskabslokaler i kælderniveau.

Boligkontoret Århus

Afdeling 1, 3, 5, 8, 11 og 15

Afdeling 1 er kvarterets ældste ejendom. Det er opført i 1942 – 44. De øvrige afdelinger er opført mellem 1948 og 1953. Alle ejendommene er i 4 etager og bebyggelserne er opført i mursten (fuldmuret). Køkken, bad, facader mm. er renoveret inden for de sidste 10 år. 

Ejendommene rummer 742 1 – 4 værelses almene boliger, 88 studieboliger og enkelte handikapegnede boliger.

Til afdelingerne hører grillplads, legeplads og græsplæne. Afdelingerne har indrettet flere møde- og selskabslokaler i kælderniveau..

Murersvendenes Stiftelse

Afdeling 2

Etagebyggeri i 3 etager opført 1948-49 i rød mursten. Afdelingen har 55 familieboliger. Der er projekteret en ombygning af delvist uudnyttede loftrum. Projektet giver 11 nye tagboliger. Til afdelingen hører en stor græsplæne.

Murersvendenes stiftelse og enkekasse II har en særlig status indenfor almene boliger.

Murersvendenes stiftelse er ikke med i udlejningssamarbejdet ÅRHUSbolig.